Københavns Havnebade er et system af badeanlæg i Københavns Havn. Der findes i øjeblikket to havnebade, hvoraf det største ligger ved Islands Brygge og er en del af Havneparken. Herudover planlægges en række yderligere havnebade, herunderved Sluseholmen i Sydhavnen og i Svanemøllebugten.[1] Havnebadene supplerer byens egentlige badestrande, såsom Amager Strandpark.
Til badesæsonen i 2002 åbnede havnebadet på Islands Brygge som det første af byens havnebade.[2] I 2003 blev havnebadet sejlet over til Havneholmen ved Fisketorvet, mens der til gengæld på Islands Brygge siden er blevet bygget et permanent og større havnebassin, tegnet af arkitektfirmaet PLOT.