Dronning Louises Bro er en bro over Søerne (Peblingesø/Sortedamssø) i København. Broen, der blev opført 1885-1887 og er tegnet af arkitekt Vilhelm Dahlerup, forbinder Indre By med Nørrebro. Den har sit navn efter Dronning Louise, der var gift medChristian 9.
Broen erstattede Peblingebroen, der ikke længere kunne klare den voksende trafikmængde. Dronning Louises Bro er opført igranit og har tre huller til gennemsejling. Broen har fire store flagstænger og i alt otte lygter.
Broen er en del af strækningen fra Nørrebrogade på Nørrebro-siden til Frederiksborggade på Indre By-siden. Idet broen forbinder Nørrebro og Indre By har den ofte været skueplads for uroligheder, demonstrationer og optog, bl.a. underurolighederne efter euro-afstemningen 18. maj 1993 og senest ved årsskiftet 2007/2008.
Ved broen står Johannes Hansens skulptur Siddende Unge Mennesker fra 1942.
Broen er fredet.